240
kologi det er Verdensmysteriet ... I et eller andet Led, det syvende, heder det, — dukker Loven op i et Misfoster — legemlig eller aandeligt. En fødes med laadne Flekker som Rester af et Dyretilværelse. En anden med „Dødmandsnegler endnu i Ryggen, som efter et sluppet Greb”. — En tredie med Skræk og Visioner og taaler ikke at se Blod ...”
„Tilslut et rent medicinsk Spørgsmaal,” afgjorde Gaarder. — „Maset ind i Blodet fra Generation til Generation ...”
„Og maatte kunne mases ud igjen, mener De? — paa en eller anden Sindssygeanstalt, hvor man drev Aandsgymnastiken rationelt? — — Hm, —m, — der er Grundforhold, som — —”
Der opstod en uhyggelig Taushed —
„Næsten fælent” ... hviskede Eufemia til Gaarder. „En kommer halvt til at tænke paa, at han selv er baade haaret og lodden.”
„Hututu, — den som faar ham!” — anbragte Barbara hovedrystende til Henschien.
„Pokker véd, hvorledes Far er kommet til at fiske op saadan en Mystifaks til Fuldmægtig!” bøiede Jess sig til Christianes Øre. — „Han var ellers lun og beleven nok paa Visiterne idag, snakkede og førte Ordet.”
„Jeg foreslaar at vi tænder Lys,” sa Alida, — „her er blet ganske uhyggeligt.” — — —
— „Hvad sidder De og stirrer saa i Emmerne efter, Jomfru Merete?” spurgte Rein dæmpet. — „Gjør jeg Verden til et dybt Mørkloft for Dem?” ...
Han stod i Tanker og lod Ovnsskjæret falde paa sin kraftige Haand.
... „Blir jeg klam for Dem?” — vendte han sig pludselig rydt mod hende.
Istedetfor Svar næsten strøg hun ham lindt over den haarede Haand.
