227
i Dagligstuen uden at svare til Alidas Spørgsmaal om Tante Ra ...
— En lei, vanskelig Situation ... Og her befandt han sig jo egentlig i det blaa — — skulde handle paa Grunde, som sandelig mindst af alt laa paa hans eller Kontorsiden! — Tvertimod, rent private Familieanliggender, — Klogskabshensyn — og, hvad der var hensigtsmæssigt og nyttigt etc. for hans huslige Forhold ...
Han havde igrunden en stærk Trang til at tale med sin Hustru, — faa overveiet Sagen med hende og vide, hvad hun mente.
— Saadan uden videre at gaa hen og sige op en Fuldmægtig som Rein — en dygtig Mand, — og dertil med en hel Hoben Interesser baade for Gaardstel og Natur og Dyr, som han kunde samstemme med, — alt andet end en vanlig Tørpind! — og ovenikjøbet nu, Henschien selvfølgelig fik det ledige Lensmandsombud, han havde talt om at søge ...
Og Grunden ... Grunden ... Ja, — at Smaapigerne trængte hyggeligt, dannet Selskab her i deres Isolerthed paa Landet ... Ja, tja — det var vel egentlig Summen ...
Hvem Pokker skulde kunne sige ham, hvad der var det forstandige her, uden Bolette! ...
Han begyndte at vandre ud og ind fra Dagligstuen til Spisestuen, hvor Fruen stod og klippede til et Kjoletøi —
„Glat Stykket, saa det ligger stramt, Du Merete, saa klipper vi det andet Rygstykke efter dette,” lød det, og Saksen gik med den skarpe Lyd over Bordet.
Sorenskriveren stansede et Øieblik, som han betænkte sig, og saa hen paa sin Frue. Men gjenoptog sin Gang igjen frem og tilbage over Dørstokken langsommere og langsommere med et og andet Kræmt ...
15*
