199
stolen og sad og viste sit Profil, trak kjed i de lange Nankins Halvhansker og strammede dem opover Albuen.
... „Og saa byder Du vel ogsaa Kvigstad af din Karaffe, Marianne,” vedblev Tante Ra, — „saa faar han Munden paa Gled og gir os, hvad han kan ha i Randselen af Bøidens Nyheder.”
„Der gives ikke Nyheder mere,” murrede Kvigstad, — „der er tærsket Langhalm paa alt — Lad se ... Der har ingen tat Livet af sig, siden de fandt Anders Sæter paa Staburet hængende fra Bjelken jevnsides med sine gamle Fleskeskinker. Og jo, — bi lidt, — den gamle rige Knasten, Landhandler Simonsen har Dilirium igjen. Der har været baade Doktor og Præst paa ham. Han sidder i bare — om Forladelse — Skjorten paa Pengekisten sin og maa forsvare den mod Fanden, paastaar han, eftersom det er uretfærdigt Gods ... Ellers saa spilles der Kort i Eftermiddag hos Majorens. Jeg har alt set to Karjoler kjøre nede i Landeveien didopover — Doktorens og Prokurator Poppes —”
„Aha,” — veirede Jomfru Bie, — „Stegegrisen igaar! ... Kristian Dale var først her i Kjøkkenet og bød den frem, og, da Fruen ikke vilde ha den, gik han til Majorens.”
„Ja den var saamæn for dyr for mig,” bekræftede Tante Ra, — „men over hos Majorens har de Raad til alting, naar de kan faa noget lækkert.”
„Der har vi Far ridende ind paa Gaarden,” — varskuede Merete ivrig henne fra Vinduet og fløi ud imod ham.
Tante Ras rynkede Ansigt kneb sig sammen ved Læberne, og de smaa stærke Øienprikker fæstede sig hidsig spændt mod Døren.
„Faster ser frisk ud,” — hilsede Sorenskriveren og kastede Ridehanskerne. — „Midt i lystigt Lag, ser jeg.”
