198
„Men tag for Jer af Eftasvælen,” opfordrede
hun, nu Theanretningen med det smukke forgyldte
gammeldags Porcelæn var kommet paa Bordet, og
Jomfru Bie traktede over Theblade og Kanelbark
paa den surrende Maskine.
„Ferskt Brød, Smaapiger ...” hun vendte paa en opskaaret Skive i Kurven. — „Det har hævet sig godt denne Gang, Bie! — ikke Spor af raaberget ... Æggene nylagte — fra idag, om De ikke anser det for Helligbrøde at spise Æg, som er værpet paa en Søndag. Jeg skal sige Dem, Hønen kan inte for det!” spasede hun ublut, saa Jomfruerne fandt at maatte se ned ...
„Og Du, Marianne, laver med din lykkelige Haand Kandidatens Thevandsknægt. Rhummen finder Du i Skjænken der ...
De maa ogsaa smage hendes Bryg, Rein,” nikkede hun saa. „De kan tro, hun forstaar det, den Pige!”
„Er det ikke bare at helde i lidet The og meget Rhum, Oppen?” sa Marianne bredt godslig.
„Og saa leveret af Jomfru Mariannes Haand!” — udfyldte Kandidaten opstemt.
... „Men De, Rein, tror jeg, helst vil ha Theen ublandet,” yttrede hun, idet hun spørgende holdt Karaffen mod ham. „For jeg har lagt Mærke til, at De er glad i Melk, og da faar man gjerne saadan ren Smag.”
„Der har De set rigtig, Jomfru, jeg drikker nødig stærkt,” bekræftede Rein.
„Ja, den Pige,” — udbrød Tante Ra, — „hvad er det, hun ikke ser, og hun ikke passer paa! ...
Og Bies Flødekager, Marianne! dem maa Du smage paa. De er næsten lige saa lette denne Gang, som om Du selv skulde ha stegt dem.”
.„Jo da, det var for Marianne, han „ainede sig”,” — puffede Merete betydende til Alida ...
Eufemia, der var kommet sig i Attitude i Læne-
