178
Vekslen af Blikke mellem Mor og Døttre. Her sad de jo med disse Konerne fra Skiftesamlingen, — og Far paa Kontoret! ...
Idetsamme udstødte Ajax et vildt Hyl og sled larmende i Lænken. Det fortsatte sig i en styg langtrukken Tuden med bidske Glæfs imellem.
„Uf da, — saa kjedeligt — saa næsten uhyggeligt” ... mente Barbara. — „Der stiger han saamæn af og gaar hen og snakker til den — klapper og stryger den over Hodet, — lar ham snuse paa Haanden ... Og jamæn kryber ikke Ajax helt ind i Huset sit rent, som han er skamfuld over sin slette Opførsel ... Skulde én ha set sligt!”
Fruen reiste sig fra Sofaen:
„Kald paa Inger Stuepige, Barbara, saa hun kan vise ham op paa sit Værelse. Jeg gaar ud og tar imod ham. — Sørg for Kaffekopperne, Du Marianne —
Men, hvad feiler Dig, Merete!” — stansede hun studsende. Datteren stod og holdt sig ved Stolen bleg og stærkt aandende —
„Du har drukket for stærk Kaffe, Barn,” — tog hun sig og strøg hende over Haaret. „Gaa straks ud og faa Dig lidt koldt Vand.”
Hun skjød hende mod Døren til Kjøkkenet, medens hun selv tog Veien ud til Gangen ...
Der stod han alt paa Trappen, da hun kom, og tørrede Sveden af Panden. Han saa helt aandsfraværende ud, — som han kunde ha siddet og sovet i Karjolen, — medens hun sa ham de Par Ord til velkommen og fortalte, at Sorenskriveren var optat af vigtige Forretninger. Og til hendes forekommende Spørgsmaal om hans Reise brast han saa høist utøilet ud:
„Seks Timers Kjørsel langs Elven i Solsteg, — Forfærdeligt!” —
Han stod der med Hatten i Haanden, tæthaaret og mørk i Brynene med et hvast Rovfugleansigt og
