176
rul Du sammen Uldtøiet, Alida. Far sender hende vist hidned i Stuen ...”
En Stund efter kom Fruen ud i Kjøkkendøren og gav Marianne Ordre til at sætte paa Kaffe og gjøre istand Bræt med Jødekager og Sandbakkelse ... „Send saa Smaapigerne ind for at hjælpe mig med Underholdningen, hun maa ha en Præk med hver af Jer ...”
Enken paa Haug blev vist om i Haven. De besaa Blomsterbed, Bærhækker og Frugttræer og stansede nede ved Næperne og Kaalen, enige om, at de havde havt et rigtigt Uaar med Tørken den hele Sommer ... Og alt det Utøi paa Bladene! ...
Ja, Jomfru Alida havde nok mere end Ret i det, for paa Haug var Ribs og Stikkelsbærløvet opædt helt til Stilkene og næsten ikke grønt at se over Kaalsengene. Men saa havde de jo ikke Leilighed til at passe og vande og luge i Havestykket saa fint som hos Skriverens, nei ...
Bagefter maatte Gudbjør ind og se paa Mariannes Væv og faa forklaret og beundret Mønstret, hvori Bunden var slaat efter Tegning forestillende en Frugtkurv.
Og selvfølgelig blev ogsaa Aarets øvrige Arbeider til Linnedskabet taget i kyndigt Øiesyn. Som det laa der — det endnu ublegede i det nederste Rum, — paa Hylder med alt det Malurt- og Lavendelduftende skinnende hvide Dreil og Lagentøi, var Linet dertil saat og høstet og hæklet paa selve Sorenskrivergaarden og spundet og tvundet og vævet, hver Trevl og Traad, af Husets Døttre.
Runden endte ikke med det, for der kom Barbara trækkende med Konen paa Taugbøl, som ogsaa var skikket ovre fra Kontoret. Saa maatte Nøgleknippet frem ogsaa til det halvmørke Rum bag Fadeburet, hvor Resultatet af Husets stadig snurrende Rokke kunde beses. Der hang Uldgarnsspindingen om paa Væggene i sammenbundne
