Hopp til innhold

Side:Jonas Lie - Samlede Værker 1-2.djvu/48

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Imod det strenge og mørke Liv hjemme, hvor Fader holdt til enten ude i sin Forretning eller oppe paa Kontoret, hvor der fra Blaasalen af og til hørtes Støi og Raab fra min stakkels, vanvittige Moder, og hvor Anne Kvæn altid rumsterede nesten som en uhyggelig Aand, var Legen med Prestebørnene som et Liv henne i en anden gledelig, solbeskinnet Side af Verden.


ANDET KAPITEL.
I FJÆREN.

Endnu mere end her sydpaa i Norge er Fjæren i Nordland en dragende Legeplads for Børn. I Ebbetiden ligger Havbunden tør ganske anderledes langt udover end her syd.

Den leragtige Sandgrund ligger da bar med enkelte Pytter i, hvor Fiskeyngelen svømmer, medens paa den yderste Kant ude ved Sjøen spadserer en eller anden Strandfugl eller sidder en ensom Maage paa en Sten. Den bølgetegnede, fine Sandlere er fuld af Tuer med Snirkler over efter den store, eftersøgte Agnmark, som der snor sig ned i Jorden. Skjulte indenfor Stenene eller i Tarreklaserne ligger de smaa, rappe, glasklare, regelignende „Marifluer”, der, naar de forfølges, piler gjennem det grunde Vand. De bruges af Smaagutter som Agn paa Knappenaalsangelen til at fiske Smaamort.

Paa den høie Gresbakke overfor Stranden mellem nogle store Stene byggede vi tre Børn af flade Stenheller vor egen Handelsgaard med Sjøbod, Nest og Brygge nedenfor.

I Nøstet eiede vi alle Slags Baade, smaa og store, fra den firaarede Kjeks lige op til Fembøringen, dels