Side:Jens Zetlitz - en norsk Höst.djvu/18

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Om brede Skuldre; i hvis Pande staaer
Den norske Troskab; paa hvis trinde Kiever
Den skiönne Sundhed blomstrer; i hvis Blik
Skalkagtig Vid og grundig Skarpsind lever
Fortroeligen som Söstre. Men han fik
Fleer’ Yndere end du — See ved hans Side
Den Egnens Cytheres, hvor hun leer
Skalkagtig under Skontet![1] Du skal vide
At hendes er den raske Gut du seer;
Og han, hvor flinkt og ubemerket han binder
To Baand og nemt det eene slynger hen
Til elskte Pige som hans Gunst ey minder
Besluttet rigelig at lönne den
Naar eene med sin Adon — Reene Sæder
Forsmaae med Ret unödig Tvang. Det er
Det skyldfrie Hiertes Vidnesbyrd og Hæder,
Hvor elsket ey at drömme Farer der. —

  1. Det Törklæde som skygger over Bondepigens Ansigt mod Solens Straaler, i flere Egne er egentlig dertil indrettet Hovedtöy.