103
«Tak Eders Velærværdighed og Eder tillykke
med Eders store Sag!» Han fulgte Hrr. Simon
tildørs, stod i Døren og bad om sin Hilsen til
Madame Ragnhild og Hrr. Olluf Jenssøn, stod
fremdeles og saa Hrr. Simon Pofvelsøn vel tilgrinds.
Saa vendte han og gikk ind.
Men opp i den lumre, tordensvangre Luft steg Gravringningen over gamle Lars Berges Lig klagende, som om Dalen var i Vaande.
Hrr. Olluf Jenssøn sat efter vel forrettet Gravsætning i Stuen paa Nordsét sammen med Hrr. Simon til Gjennemgaaelse af den residerende Kapellans Regnskap for det forgangne Aar og Halvdelen af dette.
«Har Du ordnet med Hrr. Johan Steinkuhl om den Sag, Du ved,» spurgte han.
«Ja. Jeg var hos ham efter Høimesse,» svaret Hrr. Simon.
«Han fandt Sagen af Importance?»
Hrr. Simon nikket.
«Ser Du vel,» sa Hrr. Olluf. «Og Vidnerne?»
«Han fandt, at de var at føre, fast umyndige,» svaret Hrr. Simon.
«Ser Du vel! Ser Du vel!» Hrr. Olluf talte de af Hrr. Simon fremlagte Penge og stakk dem til sig
