98
«Jeg kommer for en Aarsags Skyld, som vedrører
os baade,» sa han og saa sig tilbake,
om de var alene. «En Sag af overmaade Importance.»
Nu rødmet Hans Majestæt Kongens Foged. Skulde der være farlige Ting i Gjærde. Og sat kanske Hr. Simon i samme Vaande som han selv?
«Som vedrører os baade?» gjentok han og var atter Herre over sin Rødme.
Hrr. Simon Pofvelsøn nikket. «En Sag, som tør ændre mangt og meget her i Dalen,» sa han med dæmpet Stemme.
Hrr. Johan Steinkuhl følte sig yderst ilde tilmote.
«Hvad Sag?» spurgte han heftig.
Da bøiet Hrr. Simon Pofvelsøn sig helt over mot ham.
«En Trolddoms-Sag,» sa han hviskende.
Hrr Johan Steinkuhls Ansikt lyste opp; han satte store Øine.
«Hvad siger I?» utbrøt han.
«En Trolddoms-Sag, hvorudi desværre mange af Almuen ere implicerede,» fortsatte Hrr. Simon — «med Faren til Blaakolls St. Hansnatten paa forgjorte Kreature, gammelt og ungt Folk, ja selv Børn forførte dertil!»
Hans Øine søkte Hrr. Johan Steinkuhls i Forfærdelse.
