95
Hrr. Johan sat for aapen Dør og aat, da det
var lummert, som om der kunde komme Tordøn
eller desligste; han sat i stor Trygghet; thi Høimesse
var alt forbi; nu gravsatte de gamle Lars
Berges Lig dernede!
Hans Majestæt Kongens Foged spiste godt og længe; endelig skjøv han Fiskefatet fra sig, drog et Suk og reiste sig. Han var mæt. Stak sin Herremands-Matkniv i Lommen, spændte sit Kaardebælte løsere og gav sig til at spasere opp og ned i Stuen for at fordøie.
Han vilde ret inderlig ønske, at Thinget imorgen ikke vilde drage for længe ut, men maatte kunne afsluttes inden Aften, som det brukte! Han hadde erholdt embedsmæssig Orlov for at fare til Kjøbenhavn til Besøk hos sin Fader, og det var af stor Importance, at han kom hurtigst afsted; han kunde hvad Dag som helst vente Revision af Hans Majestæt Kongens Kasse, hvorudi der paa ham ubegribelig Maade viste sig at være flere Tusinde Rigsdaler forlidet! Han hadde gjort, hvad gjøres kunde for at dække Deficit; han hadde gaaet Bønderne saa hardt an, som Loven fortolkes kunde; han hadde faaet sit Saugtømmer fremkjørt ved Friskyds og derved vundet en god Skilling; men endnu stod der henved Totusinde Rigsdaler til Rest, den han ikke vidste sin arme Raad hvor han skulde hente!
