90
i de store Bægere og bragte Flasken tilbake. Det var nu næsten ganske mørkt i den lave Stue; Søvn laa graa over de blyindfattede Ruter; Skumring fyldte alle Hjørner og den svarte Aare.
«Prosit, Broder Olluf!»
«Prosit, Broder Simon!»
De drakk tilbunds.
«Ah —!»
Og der sukkedes Frydesuk.
«God Nat og Guds Fred, Broder Simon!»
«God Nat og Guds Fred, Broder!»
Hrr. Olluf gikk hurtig mot Koven for at gaa Trappen opp til Barfrøværelset, hvor han paa sine Besøk hos Kapellanen pleiet at sove; men kommen halvveis vendte han om og kom tilbake.
«Broder Simon,» sa han. «Du har vel en Martin Luthers Postille eller en Evangeliebog at undvære for Natten? Jeg faar saa vanskelig Søvn, om jeg ikke faar først et Guds Ord at læse!»
Hrr. Simon Pofvelsøn gik hurtig hen til sit Schatolskap og tok en Bok frem, messingspændet, i brunsort Skindbind over stive Træpermer.
«Her har Du Luthers Postille,» sa han og leverte Boken til Hrr. Olluf. «Den er fast som Guds egen hellige Skrift at regne!»
«Tak, Broder Simon,» svaret Hrr. Olluf, — «og atter Godnat!» Han forsvandt Koven ind Trappen opp med den tunge Bok under Armen.
