88
om Armen. «Broder Simon,» sa han heftig. «Har Du tabt din Forstand, at Du ey tidligere har fortalt saadant? Tak Gud paa dine Knæ! Her har Du jo fuldgodt Bevis och Vidne!»
Hrr. Simon saa op paa Hrr. Olluf, næsten vemodig. «Dette er jo dog ikkun Barns Tale og ey af Vidnesbyrds Kraft efter Laugen,» svaret han.
Hrr. Olluf holdt sit Tak fast i hans Arm, saa det sved.
«Broder Simon,» sa han næsten harm. «Ser Du da ikke Guds sære Tilskikkelse udi dette? Hvad gammelt Folk med Djefvulens Bistand bedrive og fordølge, det blifver gjennem et troskyldigt Barns uskyldige Tale aabendagit! Siger ey den hellige Skrift: Udaf de uskyldiges og diendes Mund skalt Du tage dig Lov!»
Hrr. Simon hadde nu ogsaa reist sig.
«Kan hænde Du har Ret,» sa han, «og Gud give, det maatte hænde som Du siger!»
Olluf Jenssøn tog ham nu ved begge Arme fast og saa ham stærkt ind i Øinene.
«Kjære Broder Simon,» sa han. «Du ser ikkun disse Ting halvt og forstaar ey, at nu er ved dette en stor Ting til Herrens Riges Udbredelse hændet for vor Bygd! Hvad Du tilforn har udrettet med den nye Kirke og alt andet, er for intet at regne imod dette. Fornylig blev en led Troldkvinde udi Trøndelagen, Lisbeth Nupen
