86
Ansikt. «Hvad siger Du, Broder!» hvisket han «Saadant er dog ey til at tro og tænke!»
Hrr. Simon talte lavt som han.
«Jeg har Beviser derfor, hvisket han og saa sig om. Kanske kunde hans kjære Hustro, Madame Ragnhild, som var til den nye Kirke for at sømme Alterduken med Silke, komme!
Saa bøiet han sig over mot Hrr. Olluf med Hodet støttet i begge Hænder og Pipe i Mund, mens han talte.
«Jeg har ret ferske Beviser derfor,» sa han. «Udi forrige Uge en Dag ved Tolvslet Tide, da alt Aannefolk havde Hviletid og sov efter Dugul, gik jeg til min Lade hernord, som støder tæt til Simen Carlsens Vedskur, for at se, hvad Hø der var bragt i Hus; thi der stod Regn sør i Dalen, som trued med at falde. Da jeg kom ind udi Laden, hørte jeg fra Simen Carlsens Skur nogen tale, baade en og flere. Det var Børn, som legte sig derinde; det kunde jeg af deres Røster forstaa og høre. Jeg saa da gjennem Vægg-Springen og ind udi Skuret for at se, hvad de foretoge.»
— Hrr. Olluf nikket bifaldende. —
«Det var Simen Carlsens trende Drenge og tvende smaa Piger dertil. Den lille Else paa Haarset og den lille Karen fra Moumb, Datter af hin Kirsti Moumb, som man sagde var falden i med Hrr. Lasse.»
