12
Herren velsigne dig og bevare dig!
Herren lade lyse sit Ansigt over dig
og være dig naadig!
Herren løfte sit Aasyn paa dig
og give dig Fred!
Amen!
Og han saa hele Tiden paa Ingvild Moumbs lyse velsignede Hode og sa det altsammen som til hende; men til den gamle Marthe Berge sa han det ikke.
Gik saa derpaa hen i Kordøren for at bede Fadervor han selv, Hrr. Simon; thi de hadde ikke Klokker der i Bygden paa de Tider.
Men da Fadervor var tilende og Bønnen om Frelse fra det onde var bedet, brast der utover al Kirken de tre Gange tre brustne Klemt af den ældgamle Klokke i Taarnet. Brast som forgangne og forborgne Tiders Sukke, som Erfarenheds hemmelige Viden og Klage, Klage fra Tider, som var døde og ventet en evig Opstandelse.
Gjennem Hrr. Simon Pofvelsøn jog der, som han stod med bøiet Hoved og foldede Hænder i Kordøren, et stort Ubehag. Og han lovet sig selv det Løfte, at han ikke vilde hvile, før han af Kobber og Sølv hadde faaet en ny Klokke støpt, enten paa Ottnes i ytre eller bedre udi Thrundhiem til Afløsning af hin gamle papistiske
