82
blive hans Elskov kvit. Men hvad videre Bevis har Du imod hende!»
Hrr. Simon reiste sig langsomt og saa sig igjen omkring.
«Noget Bevis imod hende har ey været at opdrive,» sa han, «fast hun jo bor her saa at sige under mine Øine; hun gaar til Alters og gjør sin Kirkegang som alle andre; men at her gaar noget Muffsens i Svang, derfor har jeg Bevis.»
Han bøiet sig frem igjen mot Hrr. Olluf og hvisket:
«Nat til Løverdag, som jeg af forskjellig Aarsag ikke fik sove, og som jeg klædte mig min Skjorte og mine Hoser paa og gik ud at svale mig en Smule, fik jeg, der jeg stod udenfor Svalen, paa den gamle Kirkegaard heroppe tæt ved høre Græv, som grov.
Jeg blev til en Begyndelse helt ilde tilmode og tænkte, det kunde være Gjenfærd eller desligste, men da jeg havde bedet Fader Vor, kom straks mit Mod tilbage. Som jeg da stod og saa nærmere, saa jeg, at det var en graaklædt Kvinde, som grov, og at hun lagde noget lidet ned og grov videre. Men hvilken Kvinde det kunde være, kunde jeg ikke skjelne, da der var Skyer og ikke længer Maane.
Saa gik da snart hin Kvinde fra Kirkegaarden og til Bjørngard Uti opp og blev borte. Men jeg
