80
derfor — især da Kvinderne, de gamle. De sætte og fremdeles Kors over deres Kreature, baade i Fjøs og Stald; de dyrke og Jomfru Maria paa mangehaande Vis. De sige endnu «Jøsses Marja» mange; de have og mangt Blomster med hendes Navn, hvilke de tilbede. «Marinykkjyl» og «Maria Guldsko» søge de som Hjælp udi Elskovs Vaande; af den Urt «Marimjel» søge de sig Melks Velsignelse for deres Kreature!»
Hrr. Olluf smilte.
«Saadant er visselig papistisk Overtro,» sa han, «men af ret uskyldig Art og vil af sig selv efterhaanden forsvinde.» Han sat med Lerpipen mellem foldede Hænder og saa paa Hrr. Simon.
Simon Pofvelsøn rystet paa sit Hode.
«Uskyldig Papisme gives ikke,» sa han, «efterdi den altid gjør Skade og Forvirring udi den rette Troes Begreb; men der er værre Ting end disse. Det synes, som mange af Almuen heroppe, eftersom den papistiske Vantro bliver uddreven, giver sig gammel Hedendom i Vold, saa at Satanas selv faar frit grassere.»
Hrr. Olluf var blit dypt alvorlig medét og la sin Pipe.
«Hvad siger Du, Broder Simon?» sa han og stirret paa Hrr. Simon Pofvelsøn med store Øine. «Hvad Bevis har Du for saadant?»
Simon Pofvelsøn mødte hans Blik.
