79
Hrr. Simon saa mismodig ut.
«Saadan Gjerning har ikkun pauper Jordbund heroppe,» sa han, sukkende. «Det er som at saa sit Korn paa Alfarveie.» Han begyndte igjen at gaa.
Hrr. Olluf saa, halvt studsende, efter ham.
«Saadant maa Du dog ey sige, kjære Broder,» sa han. «Du har dog netopp udi denne onde Tid faaet din nye Kirke reist! Saadant maa dog glæde dig og os alle!»
Hrr. Simon stanset.
«Visselig glæder det mig, at jeg er bleven hin gamle papistiske Sancte Simon kvit og har faaet en ny, lutherisk Kirke reist paa en ren og viet Grund; men dermed er lidet udrettet, al den Stund Almuen endnu udi mangt hænger ved papistisk Overtro og Lære!»
Han satte sig ned, men tok ikke sin Pipe.
Hrr. Olluf røkte, tæt og ustanselig som før.
«Udi mangt?» spurgte han.
«Ja, udi mangt fremdeles,» svaret Hrr. Simon. «Ikke blot, at de korse sig udi Jesu Navn mange; men de dyrke endnu udi deres Hjerte og Tale Jomfru Maria og Helgener dertil. Hint gamle St. Olavsbillede paa Vangen, som henstod halv forraadnet udi Jorden syd for Bækken fra Berge, maatte jeg med Vold fjerne, da de om Nætterne særlig ved Olsokmesse gjorde Knæfald og Bøn
