78
Hrr. Simon hadde reist sig fra Bænken. Han
gik nu hen til Aaren og atter tilbake. Stanset
saa foran Hrr. Olluf.
«Fromt sagt, kjære Broder,» svaret han. «Men, Du er endnu ene Mand; jeg er alt længst copuleret. Det gjør en vide Forskjel udi de Dele. Der er dog sagt: «Den, som undervises udi Ordet, skal dele alt godt med den, som hannem underviser.» Han var helt alvorlig, da han talte.
Hrr. Olluf smilte fremdeles.
«Men Adulterium er dog vel intet godt,» svaret han.
Hrr. Simon fik Blodet til sit Ansigt.
«Bene disputatum, Domine frater,» sa han. «Adulterium er vel intet godt; men de Bøder, som derfor erlægges, ere vel ey onde. Spørg Fogeten, Hrr. Johan, derom; han har Kjendskab dertil.»
Nu blev Hrr. Olluf ogsaa medét alvorlig.
«Tilgiv mig, kjære Broder Simon,» sa han. «Jeg ser, Du tager dig disse Ting hardt, og jeg skal ey videre spøge dermed. Visselig kjender Du mere end jeg, hvor den Sko trykker; kan og hænde, at jeg ræsonnerer som Du, naar jeg faar den engang paa; men lader os ikke nu gruble mere over saadant, men hellere glæde os over, hvad lidet godt vi kunne udrette for Guds Kirkes Sag og Dokter Martins rene Lære!»
Han saa med gode Øine ind i Hrr. Simons stærke Ansikt.
