77
Hrr. Simon nikket stærkt.
«Særlig kan det forarge,» sa han og langet efter Tobakspungen for at stoppe sin Pipe, «naar det her iblandt Almuen gemene Adulterium med Trolovedes Besofvelse saa stærkt bringer Fogetens Kasse til at florere, medens vi slet intet faa, eftersom de Trolofvede ey copulere.»
«Vel sandt, Broder Simon,» svaret Hrr. Olluf, «och det er visseligen en Forargelse; men der falder dog af bemeldte Adulterium en ret anseelig Del Barndaabe.»
Hrr. Simon slog Ild med Fyrstaalet og tændte.
«Visselig,» sa han, «visselig, kjære Broder! Men hine Barndaabe vilde dog ogsaa være faldne udi Ægteskabet, ja endog flere; men nu ville de ey udi disse vanskelige Tider lade sig copulere, og vi tabe vor gode Fortjeneste derved.»
Hrr. Olluf rettet Hrr. Simon.
«De blive dog ved Rettergang forpligtede dertil,» sa han oplysende.
«Og gjøre det dog ikke.» Hrr. Simon smilte. «Og blive atter ilagte Bøder til Hans Majestæts Kasse, medens vi atter intet erholde!»
Nu lo Hrr. Olluf.
«Du kan have Ret, Broder, sa han. «Men vi faa at lade os trøste. Vi ere dog ey kaldede til verdslig Handel och faa lade os fornøie, naar vi blot kunne opholde vort Liv!»
