76
Hrr. Simon nikket.
«Ved Hans Majestæts Kasse!» sa han.
Hrr. Olluf satte store Øine paa Hrr. Simon.
«Hvad mener Du, kjære Broder?» spurgte han. «Har Du hørt noget?»
Hrr. Simon dampet.
«Jeg mener intet,» svaret han. «Kun at De Herrer Fogeter ere Hans kongelige Majestæts Kasse betroede. Saa have de vel ey Nød.»
Hrr. Olluf langet ut efter Ølkruset og drakk.
«Selv Hans kongelige Majestæts Kasse kan i Tider som disse være stedt udi Nød,» sa han. «Almuen kan saa sent betale.»
Hrr. Simon la sin Pipe. «Desto flere Respitbukke och andre Gaver kommer der til Fogetgaardene,» sa han. «Jeg har altid faaet en god Steg og et godt Bæger rødt Vin hos Hrr. Johan paa Lumbnæs.»
Hrr. Olluf drog en Suk og satte Kruset fra sig.
«Ja, De Herrer Fogeter ere lykkelige,» sa han. «Jo værre Tider, jo bedre drage de til Huse. Jo flere Haardrag og Blodvid Almuen i onde Tider begaa, jo lykkeligere for De Herrer Fogeters Kasse, hvorhen Bøderne flyde. Sandfærdig, de Fogeter ere dog at misunde, som leve rigeligen af Almuens Ondskab og Forbrydelse, medens vi, Herrens Tjenere, leve kummerligen af det Gode!»
