75
en stor læderbetrukken Postille. Der var Præstebolskveld.
Hrr. Olluf skottet. Skottet hen til den blanke, bugede Flaske. Kræmtet, men sa intet, og røkte videre.
Nu skottet ogsaa Hrr. Simon. Kræmtet, strakte sin Haand ut efter Flasken, drog den langsomt til sig, skruet Korken af og skjænkte.
Og atter fulgte fire Øine den blanke Strøm.
«Prosit, Broder Olluf!»
«Prosit, Broder Simon!»
«A—h!»
Der kom Frydesuk.
Og begge Bægere blev sat resolut paa Bordet, tømte.
Nu skruet Hrr. Simon atter Korken paa, tok Flasken og gikk hen til Roskapet, hvor han forsiktig laaste den inde.
Saa gikk han med Pipe i Mund tilbake til Bænken og satte sig likeoverfor Hrr. Olluf.
«Fogeten, Hrr. Johan, har ogsaa fransøsiskt,» sa han. «De sige mange Kander. Han skal have faaet af Lagmanden Hrr. Jens Bang.»
Hrr. Olluf fikk et fordægtigt Uttryk.
«Hrr. Johan Steinkuhl har Raad dertil,» sa han. De Herrer Fogeter have altid Raad. De ere altid ved Kasse.»
