74
hvitgyldne Strøm fra den blanke, buklet-bugede
Flaske ned i de sølvgraa Bægere fulgtes af fire frydefulde Øine.
Hrr. Simon Pofvelsøn skruet Blykorken paa og satte Flasken tilside paa Bordet ved Ølkruset. Saa strakte han Haanden frem og tok Bægeret; Pipen holdt han i venstre.
«Prosit, Broder Olluf,» sa han.
«Prosit, Broder Simon!»
Saa drakk de begge. Smakte først og drakk saa ut.
«Ah —!» — de drog Frydesuk begge. De tvende Herrens Tjenere fik Storstads- og Sydlandsfornemmelse.
Hrr. Simon satte Bægeret først fra sig.
«Det er fransøsiskt aqva vitæ,» sa han.
Hrr. Olluf nikket godkjendende. Saa satte ogsaa han Bægeret fra sig.
«Aqva vitæ er dog en kostelig Opfindelse! Sagn gaar, at Hans Høiærværdighed Biskopen Hrr. Jens Nilssøn altid skal have ført det med paa sine Reiser til Visitats her i Dalen!»
Hrr. Simon røkte.
«Saa har jeg og hørt,» sa han. «Han havde god Raad dertil.»
Nu røkte de begge.
Tankefulde Skyer steg under den lave Slind; Myggene sat paa de blyindfattede smaa Ruter graa og stille. Paa Læsepulten ved Vinduet i Vest laa
