71
«Vist skulle I faa, I baade, hvad Eder tilkommer
og hvad ret er,» sa han næsten heftig.
«Saa have I faaet tilforn, og saa skulle I og faa
herefter! Men Tiderne have været særlig onde,
og Almuen her oppe formaaer sandfærdeligen ey
mere at betale. De have og iaar havt stor Bekostning
med den nye Kirke, dertil Dyrtid og Sot,
som har rovineret mange!»
Hrr. Olluf stirret tankefuld og nikket hen for sig.
«Du har Ret, kjære Broder,» sa han. «Vi skylde at være barmhjertige. Jeg faar i Guds Navn kvittere for det halve Aar og lade det andet henstaa i Haab om en god Høst.»
Hrr. Simon Pofvelsøn rakte Haand frem mot Hr. Olluf.
«Hjertens Tak og Gjengjældelse, kjære Broder,» sa han. «Saa gjøre vi Regnskabet opp efter Thinge. Men vil Du ikke have en Pibe Tabacco efter det salte? Jeg har hollandsk Pibe; eller om Du heller synes, Lerpibe, da har jeg ogsaa denne!»
Hr. Olluf kræmtet og langet paa ny efter Kruset.
«Tak, Broder, helst Lerpibe; thi saa er min Vane,» sa han og drakk.
Simon Pofvelsøn reiste sig hurtig, gikk ind i Koven og kom straks tilbake med Piper, Fyrstaal og Tobak i en Skindpung.
«Saa tager jeg den hollandske,» sa han. Det er netopp min Vane.»
