70
«Det kan være ilde for vor gode Fader,» sa
han, «fast han har Sognekald med fire Kirker dertil;
men værre er det for mig, som sidder her
Nord udi en kummerlig Bondestue som Residentz
og med firsindstyve arme Rigsdaler for det hele
Aar. Jeg ved ey anden Raad, end Præst faar Bygselbonde
blive og dyrke Jord for at soutinere.»
Han tok atter efter Kruset, men satte det fra sig uten at drikke.
Hans Velærværdighed Hrr. Olluf saa paa sin kjære Broder Hrr. Simon.
«Du har dog vel Regnskab færdigt til vor kjære Hrr. Fader?» spurgte han. «Der staar alt et Aar til Rest!»
Hrr. Simon Pofvelsøn blev helt rød.
«Vel har jeg Regnskab,» svaret han; «men ey for det hele Aar. Tiderne have været onde.»
Hrr. Olluf saa bekymret ut.
«For dette kommer jeg og at lide,» sa han hen for sig.
Simon Pofvelsøn saa forundret paa Hrr. Olluf.
«Hvi saa?» spurgte han. «Hvi skulde Du —»
Hrr. Olluf saa fremdeles bekymret ut.
«Naar vor kjære Fader ey faar hos Eder, hvad ham tilkommer, faar jeg ey heller af hannem, hvad mig tilkommer,» svaret han. Og han drog et høit Suk, mens han foldet sine Hænder.
Hrr. Simon Pofvelsøn brøt ivrigt af.
