69
baade udi øvre og yttre Bygd for Tiden nogle gode Lig paa Straa, alle fra fulde Gaarde, et paa Berge, et paa Ellewold og et paa Agger; dem vilde han med Hrr. Jens Bundissøns Bifald selv gravsætte; han trængte nu Sommertide hardt til de tre Gravsætningskjør, som deraf vilde falde, og med Hrr. Simon Pofvelsøn, hvem Kjørene efter Laugen tilkom, skulde han nok vide at komme lempelig tilrette. Broder pligted jo christeligen at hjælpe Broder, særlig udi vanskelige Tider som disse!
Hrr. Olluf Jenssøn skjøv Tintallerkenen fra sig og la Kniven; saa langet han efter Tinkruset og drakk længe. Han hadde ædt Saltmatsfat og var stærkt tørst deraf.
«Du har et godt Øl, Broder Simon,» sa han, satte Kruset fra sig og strøk med Haanden over Munden, hvor Skum sat igjen.
Hrr. Simon Pofvelsøn tok Kruset.
«Ja, efter Leylighed,» svaret han. «Biuget er dyrt iaar og Humlen end dyrere. Det er en ond Tid!» Han drakk forsiktig og satte Kruset fra sig.
Hrr. Olluf Jenssøn nikket og var alvorlig.
«Ja, ond Tid,» svaret han. «Vor kjære Fader, Hrr. Jens, klager sig og svarligen.»
Hrr. Simon Pofvelsøn blev rød i sit Ansikt; hans Øine mødte hurtig Hrr. Ollufs og veg straks.
