FJERDE KAPITEL
Hans Velærværdighed Hrr. Olluf Jenssøn, bestaltet Hjælpepræst ad personam for Hans Velærværdighed Hrr. Jens Bundissøn, Præst til Aamot Præstegjæld i Østerdalene, sad i den lille, lave Herrestue paa Nordsét sammen til Nadverd med Hrr. Simon, residerende Capellan til Sancte Peder og Sancte Simon i Ringdallenes Annekser.
Hrr. Olluf var kommen forgangen Dag over Storevattnet og Lombnæssjø Rena-Aa fram hid til øvre Bygd, hvor der skulde være Thing paa Berge Thingstue nu om nogle Dage. Han var kommen pro primo at tage Regnskab paa deres gode Faders, Hrr. Jens Bundissøns Vegne af Hrr. Simon, som nu stod for et helt Aar til Rest; havde han ogsaa pro secundo Sag paa Thinge imod de Bygsel-Bønder paa Ottnes i yttre Bygd Peder Gummundsen og Olluf Prestgardt, fordi de vitterligen, uden Hrr. Jenses Bifald dertil, havde saaet Saakorn til Delings paa nogen Sancte Peder Kirke tilhørende Jord ved Ottnes Gaard. Sluttelig laa der ham en personlig Sag paa Sinde. Der laa udi Ringdallen