61
Da blev Ingvild Moumb fra sig. Vilde han
huldre hende eller lokke hende i Berg, saa fik
det i Guds Navn ske!
Og saa skalv da en fager Jentestemme ut gjennem Natten og gav Svar, som Underjordskulle gir Svar:
«Dag er slut!
«Ku aa Stangarstut
«slepp snart ut!
«Bortmed Myr
«sitt eg yr!
«Kom hit naa!»
Det skar længtende ind over Myren mot Vidderne og døde. Og Ingvild Moumb kastet sig ned, ende hen over en Tuve med begge sine Hænder for Ansigtet.
Slik laa hun længe og kjendte sit Hjerte slaa Hørte Morlik flytte Fod tæt ved, snuse med sin Mule mellem Tuverne og gaa, hørte ogsaa nogen fra Skogsnaret komme. Hørte det stanse og atter komme nærmere, fort og fast som Mands Gang, turde ikke se opp, hvem det kunde være, eller hvad det kunde ville.
Nu kom det ganske nær; nu stod det tæt ved; hun kjendte fælnende, at nu stod nogen over hende. Da rettet hun sig og sat, tok Hænderne fra Øinene og saa opp.
