8
sig for Sotten baade i Arm og paa Bringe for at stanse Blod med Blod!
Og usselt hadde det baadet, at Gammel-Ragnhild Nordsét hadde manet over morkent Mandeben fra den gamle Kirkegaard der øster eller smurt Bug og Lænder med Troldsmurning af vild Honning med Mand-Ister blandet!
Sotten, den svarte Fugl, hun blev og tog, hvad hun tage vilde, gammel som ung, med vilden Klo!
Hertil var og kommen saa syndigt sen en Vaar. Lombnessjø, som ellers rev først i Mai, laa blank ved Pintsefestléte, og Storevattnet var kjørendes Mai Maaned ut! Bjørken hun skilte sig først fra Svartskogen, da Juni stod for Dør, og den første Gjøk, som gol, det var Sødergjøk; saa sagde Jacob Sørhaugen, Lensmanden, som først blev Gjøk var der i Bygden.
Sødergjøk — Dødergjøk! Sandt var det Gjøkegal blevet! Fæ svalt blanken Svelt; Hest stupte i Stald; Ku styrtet paa Baas, og rustent gol den røde Hane.
Og saa til sidste Slut som Topp paa bedsken Rot en Herrens dyre Tid med alskjøns tyngende Skat og Styr som i forgangne Feydes Tider! Gud han naade den boende Mand, som iaar ikke hadde fet Respitbukk staaende, naar Kongens strenge Foged kom at kræve, hvad Kongens var! Hans Velbaarenhed Hrr Johan Steinkuhl, som sat paa
