183
«Aasdann vart det» spurgte hun.
«Jo Vi slapp fri!»
Da fôr der et underligt Uttryk henover Ragnhild Nordséts Drag, et fælent Smil, næsten som Haan. Hun løftet sin gamle benede Haand og strøk sig langsomt om Munden. Saa sat hun igjen som før.
Straks efter vendte hun sig igjen mot Ingvild.
«Fekk vi att Kjyen?» spurgte hun.
«Ja.»
Da Hans Excellentze Vicestatholderen, Hrr. Ove Juel, med Rettens Præses i sin Vogn kjørte Kirkegade ned og holdt ved Raadstuetræde for at sætte Hans Høyvelbaarenhed af, sa han smilende:
«Det faldt dog ret beleyligt, at denne Dom bleff en Frifindelse! Det vilde ey være kommen Hans kongelige Majestæt vel til Pas, om vi havde tændt en saa stor Brand paa Grændsen udi urolige Tider som disse! Men a propos: tror Eders Høyvelbaarenhed fuldt oc fast paa Hekse?»
Oberhofrettens Præses rakte Hans Excellentze Vicestatholderen sin Haand.
«Paa saadant Spørgsmaal tillader jeg mig at svare med et andet,» svaret han smilende. «Tror Eders Excellentze selv derpaa?»
Hrr. Ove Juel smilte tilbake og slog ut med sin Haand; Vognen rullet videre mot Akershus.
