175
«Om Onsdan.»
Prokuratoren, Hrr. Svend Hansen fra Frederikshald, blev staaende med Hænder fremfor sig og stirre paa Gangargutten med halvaapen Mund. Saa brast han pludselig i stærk Latter, satte sig paa en Stol og lo, til Taarene stod ham i Øinene.
«Je maatte fuill fram,» kom det undskyldende fra Gangargutten.
Der var Slutforhør i den store Trolddomssak. Sidste Ord var sagt, Paastande og Forsvar hørt og ført i Rettens Bok; kun Ingvild Moumb stod endnu til Rest efter Prokuratorens, Hrr. Svend Hansens bestemte Forlangende. Han hadde nyt Vidne at føre.
«I kommer sént med Vidne,» hadde Oberdommeren sagt; «men det er jo Sag af Livs Importance.»
Saa var Gangargutten ført ind og frem til Rettens Bord. Alle i Salen hadde vendt sig, da han kom, for at se, hvad vel det kunde være for et Vidne; Ingvild Moumb var blit dødblek, der hun sat.
Gangargutten blev tagen i Ed. Alder og Fødested blev nedtegnet; nu vendte Oberdommeren sig til ham og spurgte:
«Hvad har Du saa om denne Ingvild at forklare?» sa han og ventet.
