164
en Mand krasende iknæ. «Aa Gud hjælpe aa trøste mei!» brast det ut. Gangargutten laa grue i Sneen og hulket.
Dagen efter, netopp som Præsten, Hrr. Simon, hadde ædt Dagverd og var gaaet paa sit Arbeidskammer i Barfrøstuen, tok det famlende ved Døren, og en Mand kom ind. Det var Gangargutten.
Hrr. Simon saa opp, der han sat ved Bordet, men reiste sig ikke.
«Søger Du mig?» sa han.
Gunnar Hangard kom nærmere med Huen mellem Hænderne.
«Ja,» svaret han. Han var graablek.
Hrr. Simon la Fjærpennen og vendte sig helt mot ham.
«Hvad var det saa?» spurgte han.
Gunnar Hangard stod lidt; saa kom han endnu nærmere.
«Det var om a Ingvild!» svaret han lavt og saa ned.
Hrr. Simon stirret forundret.
«Ingvild Moumb?» sa han. «Hvad har Du om hende?»
Gunnar Hangard klemte Huen mellem sine Hænder og saa paa Præsten.
