20
Gud i Jessu Namn os bevare! Ja, for ingen
kunde vite, om han ikke hadde mødt Hulder i
Fjeldet og var blit tagen ind af hende! Slikt
hadde hændt mange, mest Spillemænd og slike.
Dette hadde gamle Ragnhild Nordsét fortalt og
svoret sig den Svarte ivold paa, at det var sandt.
Men det kunde altsammen litet hjælpe. Ingvild Moumb hun gik til Leikarvolden, fordi hun maatte; dernord sat han jo og spillet, saa hun kjendte det dirre saligt gjennem sine Barme og syntes, hun næsten ikke sanset sig mere.
Gud Fader han forlade, om det var Synd hun gjorde! Men var dette Synd og Verdens Væsen, slik som Hrr. Simon sagde, da kunde hun ikke andet end synde! Saa forlokkende vek kjendte hun sig kringom Hjerte!
— — —
«Nei, sjaa a Ingvild!» ropte de derborte, da Ingvild Moumb med den silkeblommede Hue over Haaret og Sølje i Barmen kom fra Halvskumringen kring Kirken og ind i Leikarvoldsringen. Hun var sælsynt at se dette Dagsens Léte; thi Moren, hun Kirsti, brukte støt at holde hende strengt ved Huse.
Gutter og Jenter kom omkring hende for at hilse, der hun stod under Tyrilyset og smilte og ingenting sa; en og anden kipen Unggut tok efter hende for at slænge hende ind i Dansen,
