155
stillheten: Skriveren hadde reist sig for at læse Dommen opp. — — —
Ti Minutter senere var de tre Anklagede dømt. Ragnhild Nordsét for at have «farit til Blaakolds adskillige Gange» og «kaablit og kaaglit med Dieffvulen, omgaaendis med Affguderi oc Trolddoms Kunst», Kirsti Moumb for «selff at have farit til Blaakolds oc sine Børn dertil forledet oc forført», Ingvild for «efter egen Bekiendelse at have fraviigt Gud oc sig til Dieffvulen forbunden sambt at have farit til Blaakolds sammen med sin Moder oc lille Syster» — «alle til at henrettis med Bøddelens Hand oc deris Legemer leffvendis paa Baal atkastis».
For Marthe Berges og de andre Sigtedes Vedkommende forbeholdt Retten sig at æske den høieste Øvrighets Raad, da der endnu ei var Bevis paa dennem! — — —
Skriveren lagde Protokollen og satte sig; en stor, dyp, langvarig Mumlen afløste Stillheten, Mængden strømmet ut.
Men paa de Anklagedes Bænk rørte der sig ingen. De tre dødsdømte sat stille som før og saa hen for sig, Kirsti Moumb og Ingvild dødbleke med taareløse Øine, Ragnhild Nordsét med et Ansikt som størknet Sten. Ingen Ord faldt, ingen Taare, hverken da eller siden, da Lensmanden satte Haandjernene paa for at føre dem til Lensmandsarresten.
