153
«Bekiend, at Du har været til Blaakolls!»
«Ja gjinne det!» Hun foldet de skjælvende Fingre frem mot ham.
«Og at Du har bedrevet Trolddoms Konst!»
«Ja, gjinne det! Bære slepp Baane!» Hun skalv af gammel Graat.
Johan Steinkuhl blev kold medét.
«Lad Drengen fare,» sa han lavt til Christen Suenssøn, Mestermanden. «Han kommer nokk siden at bekiende!»
Christen Suenssøn, Mestermanden, stakk sin lange Kaarde i Skeden. Saa løste han Gutten fra Strækkbænken. Men Kapellanen, Hrr. Simon, og den fremmede Præst, som hadde staaet tause paa Afstand og seet derpaa, vendte sig nu og gikk ind i Kapellanens Stue.
Ragnhild Nordsét tok Gutten ind til sig, straks han var fri af Strækkbænken, og tørket med sit Forklæde Blodet af hans Næse og Mund. «Det er itte falé Vechle min,» sa hun, men rykket til i det samme. Foran hende stod Jacob Sørhaugen, Lensmanden, med Haandjernene løftet. Saa strakte hun de skjælvende Hænder frem.
Dom stod forhaanden i den store Trolddomssak. Allerede Dagen efter, at Forhøret var holdt paa Nordsét og Fogden gjennem Hrr. Simon hadde
