121
Moumb pludselig bleknet og Ingvild, som sat ved Siden, brøt ihop med Hænderne for Øinene og Hodet bøiet.
Oplæsningen var slut. Hrr. Hans Christensen satte sig.
Saa vendte Skriveren sig til Karen Moumb.
«Hvad her er oplæst for Rette, har Du os før fortalt,» sa han streng. «Er det ikke saa?»
Karen Moumb saa stjaalent opp og atter straks ned.
«Jo—e,» kom det.
«Og Du erklærer det sandt at være?»
«Ja—e.» Det kom som i Vaande. Og den lille Pike saa tilbake mot sin Mor.
Da fôr det som et hedt Støt gjennem alle derinde.
Kirsti Moumb hadde reist sig.
«I Jøssø Namn aa har Du gjort, Vechla mi!» brast hun ut og vilde frem.
Skriveren slog til Lyd.
«Ingen maa afbryde Forhøret,» sa han skarpt. «Og Du, Kirsti Moumb! Misbrug ikke Guds hellige Navn!»
Kirsti Moumb seg ihop og satte sig.
Skriveren saa hen mot Lensmanden, som stod tæt ved.
«Indstævnte kan træde af,» sa han. «Hans Velærværdighed Hrr. Simon Pofvelsøn anmodes at tage sig af hende tilvidere.»
