111
«Præsten her beretter,» sa han, «at Du og lille
Ingrid Haarset for nogen Tid siden var i Vedskuret
paa Nordsét sammen med Simen Carlsens
trende Drenge Carl, Ole og Simon. Er dette
sandt saaledes?»
Han stirret ufravendt paa hende.
Karen Moumbs Øine veg. Hun taug og saa ned paa sine Hænder. At lege i Lade med Gutter var kanske farlig Ting!
«Er dette sandt?»
«Nei,» hvisket hun. Og saa pludselig høit, næsten i Graat:
«Je vil aat’n Mor je!»
Hun braasnudde og strøk fort bortover Gulvet mot Døren.
Hrr. Simon var straks oppe og efter hende.
«Ved Du ikke, at Du er for Kongens Ret og skal svare?» sa han streng; han tok hende haardt i Armen og førte hende tilbake.
Da brast hun i Graat. Og atter var der stillt i Stuen. Hrr. Liv Borch gjorde Tegn med sin Haand til Hrr. Simon.
«Lad mig —,» sa han.
Han strøk den lille Pike over Hodet og tok hendes Haand.
«Vi vil dig intet ondt, mit Barn,» sa han. «Kun at Du skal sige Sandheden som for din Gud. Saasnart Du det har gjort, kan Du gaa.»
