106
tælling om gammel Trolddom fløi opp overalt som svarte Fugle; Mistanke summet omkring som Klægg i solvarm Skog; Bakvaskelsen løftet sit Hode som Huggorm af Tuve; ond Formodning mumlet lik Bækkesilder fra svarte Myrer; Bygdefordømmelsens oprørte Fantasi rev gammelt Folk overende som morken Skog i Storm.
Da saa Stævningen til Thinge blev kjendt og Navne nævnt, tok hele Dalen Flamme. Var det ikke, hvad Gud og Hvermand forlængst vidste: De Indstævnte var Hekse alle, som hadde forsoret sin Sjæl til Diefvulen! Bare, at der var mange flere! Flerfoldigt flere!
Og Navn avlet Navne, og Rykte fødte Rykter, indtil idag hele Dalen var mødt opp, spændt af stor Begivenhets Spænding, begjærlige efter at fylde sine Sanser med Forbrydelse, gjennemleve det forfærdende!
Slik stod idag Ringdallens Almue, oprørt utenfor Berge Thingstue og ventet, altid flere, paa at Døren skulde blit aapnet og Retten sat; Hans Majestæts sorne Skriver, Hrr. Liv Borch, og Fogdens Fuldmagt, Hrr. Hans Christensen, var netopp komne og talte i Enrum med Kapellanen, Hrr. Simon, derinde.
Det var stille i den store Flokk, som stod og ventet. Begravelsesstille. En og anden Kjærringstemme, som ikke kunde tie, steg opp over den
