Side:Jødedommen.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

Herrens Ansigt“, ved det sig i dette Forhold som Menneskehedens Repræsentant, dets Folkebevidsthed udvider sig til en Menneskehedens Bevidsthed; i det har, som for bemærket, Menneskeheden sin Personlighed, og først i det har den derfor ogsaa sin sande Historie. Thi den sande Historie staar netop i den inderligste Forbindelse med Personligheden: Folkehistorien er Folkepersonlighedens successive Udfoldelse; den er Folkeindividualitetens Udvikling til Folkepersonlighed, idet Naturen gjenfødes i Personlighed, og derfor Folkepersonlighedens stedse klarere og rigere Aabenbarelse.