llost-ltiupc 77 helder daa det er lagt i Lad. Ftc vi-ascte-“ „Du ska’kje rosa Kodn’e mae’ dae staar i Bloo, men neer du saar dE i LsO;“ altsaa med Vtiim „BtIo“ for Vlsdom og „syo“ for Lydo. (Bangs Opiesnelset1. Kssi. Boden Kost er lWytt. co: Det som er tilvndt ansees som mdtsgct). Hall. — Saaledes oasaa: Nsytt og bodet er det same. Tel. . Kost og Klæde er kvat Manns Tarv. kosta. Det som litet kostar, er litet vyrdt. Det som kostar mest, det held ein best. Det kostar aa vera Kar. (S. Folk). Det kostar aa sitja syre Gjest og gangande Mann Krage. Det hever ikkje stor Krage til svolten Mage. Alle sjaa Kragen: ingen ser Magen. iMau ser at Eit er vei- klsdt, men ikke at han er sulten). Krake (?). Krake fær vel sin Make. os-s Wilse: „Kragefaatvel fin M1ge; er der„ikke eit haandxnld, saa er der en Land-snld. Dersned try- stes ulytkel1ge Friere“. Ogsaa os P. Suv 1,B7 hedder det „Kras„e finder vel Mage“: men dette „Ktase“ er vel det samme som „Kraaka“, os isaasald hyrer det ikke hIemme her. Ktaaka. Naar ein ser ei Kraaka) so ser ein daa ein Fugl. El. so ser ein daa Liv. Kraaka ser aldri so vida, ho ei heve saine Vengjerne ved Sida. (De Fine 241). Naar Kraaka flyg aaleine, so tykkjest ho fljuga fort. (Trondh.). El. — so flyg ho soraste. (Berg.). Kraaka er gildaste Fuglen, der ikkje fleire finnast. Fljugande Kraaka finn eitkoart til Foda; den sitjande fær svelta. (S. gro). Kraaka tykkjer best um sine eigne Ungar. Kraaka giv Ungom sinom det ho ikkje vil hava sjolv. (Sdm. med Formen „Ungaa sinaa“. Dativ). „ Kraaka veit, kvat Su ho skal sitja paa. (S.— SkIor). Naar Kraaka erter Ørni, skal ho agta Hetta si. ktellen. Han skal ikkje vera lrellen, som bit Hovudet av Padda. (De Fine 232). me P. Syn 1,473: Bil du om Om-dcn, da skal du ikke vcere vcemmild. ktjupa. Ein fær krjupa, tildess ein laerer ganga.
