kklnnger-Knnt 75 Klnnger. D’er illt vera Klunger og riva Ull af Sanden. (—d)— Det er slemt at verre saaledes stillet, at men sist de nstvldige den største Forttced). TcI. Klat. Det vil meir en Klut til Kloede, og meir en Bite til Mat. (Hard.). Den som ikkje goymer ein Klut, han fær ikkje Silkeduk. — Goym ein Klnti sjaa Aar; treng du honom endaa ikkje, so kasta honom veg. Klutar af same Klæde hava best til Bot. (Eng. ’1’k1ebestpatch is af ikke nye clot.h). llcda. D’er betre kleeda seg vel en srjosa i Hel. Kla:d deg som dei fleste og liv som dei beste. Jlla kloedd er alltid betre en naken. „ Klcede. Utan Kloede kann Kroppen ingenstad koma. Klæde skapar Folk (og Kjøt skapar Hest). Vcene Klcede skyla mange Lyte. — Ein kann hengja Klæde paa ein Gardstaur og. Di vcenere Klaede, di verre Flekkjer. Ein lyt ganga i dei Klcedom, som ein heve paa seg. D’er ingi Skam i Klcede, som ikkje ein sjølv heve klipt. (El. saumat). Is. Skam. Det syner paa Klcedom, kvat Kjerringi er. (Det syner, um ho kann sauma). Det er ikkje i Klœdi skoret, som er i Kjotet boret. c’Jaed.) ogfaa— Det verd ikkje i Klcedi skoret, som ikkje eri Kjøtet boret. (Vald.). Det er Fotftjcl paa en tin-aat Styr og et medssdt Anlcg). kløhva. Det kann ingen kloyva seg. (= Ein kann ikkje vera paa tvo Stader i Senn). Kniv. Ein finn vel ein Kniv, naar ein fyrst heve Kjot. Bit ikkje Kniven paa annat, so bit han paa Fingrarne. Laake Knivar verda litet slitne. Rye Knivar er alltid blanke; gamle Kjerringar alltid kranke. (Berg.). Knnt. D’er kvar sin Knut kunnig. (—“: Enht-er kjem-tsiue eane Planer bedst). Muudul. Han maa vel kjenna Knnten, som sjølv heve knytt.
