Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/70

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


54 Oane-bard Handi er ikkje ſo ſterk ſom Hugen. Den eine Handi tvoer den andre. (El. vaſkar den andre). Fyrſti Handi gjerer beſte Kaupet Der eg naar upp med Handi, treng eg ingen Stige. Den Handi ſom er for ro1n, vil ſnart vera tom. om hev- dst det ograa— „Ei rom Hand ſkal aldri ſattaſt““. (Ja:d.) Efter det danſte: Rund Haand ſtal ikke fattes. Den ſom heve Hender, han fær vel nokot til aa halda i. Han ſkal ikke laana Hender, ſom heve ſjølv. Ein ſkjennner ikkje Henderna paa cerlegt Verk- Det Hender hava gjort, kunna Hender riva. — D’er ikkje ſlikt med Hender gjort, det ei verd med Hender brotet. (Jæd.). Hender ſaa bøta, det Hender hava brotet. Den ſom ſparer Henderna, fær og ſpara Tennerna. Tvo Hender kunna ſnart verda fulla. Tvo toma Hender er ei ſatig Heimanfylgja. Gode Hender krevja gode Pengar. Skitna Hender ſanka reine Pengar. — Skitnaſte Henderna gjera ſtørſte Gagnet. Lika Hender ro Baaten beſt. ’ Manga Hender gjera ſnart Verk. El. Di fleire Henderna, di ſleire Tennerna. Kvarmanns Handklcede er ſjeldan reint. (Nordl.). Eit Handtak bind Mannen, ſom Klaven bind Stuten. (Osn„en „vis Overeenstomſt. De Fine 228). D’er inkje Handverk utan Møda. Alle Handverk hava ſin Kunſt. Den ſom laerer tie Handverk, lcerer inkje til Gagns. El. — han lærer tigga attpaa. — Lær nittan Handverk, ſo fær du det tjugande attpaa, og det heiter: Poſen og Staven, (Vald. Vang’s Optegn.). Hane. D’er kvat Hane byrg paa ſin eigen Mokdunge. Hanen gjel ikke godt, fyrr han er fullvakſen. hatd. Ein lyt vera baade hard og var.— Ho— om faar om driſſtig, men ogfaa forſtgtig;,handle med Kraft og ttllige varſomt). Berg. (tk ter Udtalen „har e aa var e“: oprtndel1g: hard er„ og var er). „ D’er hardt, ſom hardt ſkal drtva. — Ein fær ſetIa hardt mot hardt. Det vil harde Hogg til harde Knbbar, o. ſ. v.