54 Oane-bard Handi er ikkje so sterk som Hugen. Den eine Handi tvoer den andre. (El. vaskar den andre). Fyrsti Handi gjerer beste Kaupet Der eg naar upp med Handi, treng eg ingen Stige. Den Handi som er for ro1n, vil snart vera tom. om hev- dst det ograa— „Ei rom Hand skal aldri sattast““. (Ja:d.) Efter det danste: Rund Haand stal ikke fattes. Den som heve Hender, han fær vel nokot til aa halda i. Han skal ikke laana Hender, som heve sjølv. Ein skjennner ikkje Henderna paa cerlegt Verk- Det Hender hava gjort, kunna Hender riva. — D’er ikkje slikt med Hender gjort, det ei verd med Hender brotet. (Jæd.). Hender saa bøta, det Hender hava brotet. Den som sparer Henderna, fær og spara Tennerna. Tvo Hender kunna snart verda fulla. Tvo toma Hender er ei satig Heimanfylgja. Gode Hender krevja gode Pengar. Skitna Hender sanka reine Pengar. — Skitnaste Henderna gjera største Gagnet. Lika Hender ro Baaten best. ’ Manga Hender gjera snart Verk. El. Di fleire Henderna, di sleire Tennerna. Kvarmanns Handklcede er sjeldan reint. (Nordl.). Eit Handtak bind Mannen, som Klaven bind Stuten. (Osn„en „vis Overeenstomst. De Fine 228). D’er inkje Handverk utan Møda. Alle Handverk hava sin Kunst. Den som laerer tie Handverk, lcerer inkje til Gagns. El. — han lærer tigga attpaa. — Lær nittan Handverk, so fær du det tjugande attpaa, og det heiter: Posen og Staven, (Vald. Vang’s Optegn.). Hane. D’er kvat Hane byrg paa sin eigen Mokdunge. Hanen gjel ikke godt, fyrr han er fullvaksen. hatd. Ein lyt vera baade hard og var.— Ho— om faar om drisstig, men ogfaa forstgtig;,handle med Kraft og ttllige varsomt). Berg. (tk ter Udtalen „har e aa var e“: oprtndel1g: hard er„ og var er). „ D’er hardt, som hardt skal drtva. — Ein fær setIa hardt mot hardt. Det vil harde Hogg til harde Knbbar, o. s. v.
