48 Golv — Gong Det gode er ikkje vyrdt, fyrr det vonde kjem. Det gode gjerest, medan det vonde gjeng El. medan det hutdc gjcUg. NBg. (D. e. det gode lavet sig til, medens det l)aarde endaa er i Gang; i selve Nyden sorlOeredes en dedre Tid). Der ikkje alt godt, som etter Vilje gjeng. Naar ein heve det godt, vil ein hava det betre. D’er inkje so godt, ein ei kann leidast av di. Altfor godt er helder vondt. Det som er godt, er snart fagert nog. Godt nog er mest det verste. — llnderledes uvttykt: „Dce’ so gaar an, os næst di veste“. Vald. Jt— Ens— Good om-u8h i- ocver yu8Ilt. Tydfk: Der Gut-genug hat lein Lebtag nichts getangt. Det heiter allttd godt som er gjenget, og vondt som er atter fenget. (Ein vil helst rosa det, som ein fyrr heve havt). D’er ikkje alt godt som gamalt er, og ikkje alt nyttugt som nytt er, [Godt Folk, s. Folk —— Gode Dagar, s. Dag]. Ein maa taka Goddagarne, medan ein fær deim. Godmaten er gløymd, —so snart han er gloypt. (o:slugt). Eit Godmenne kann og skjeplast. (—— Et fagtmodigtMcmtcfk-kan ogsaa ophi’ofes til Vrede). Det hedder ogiaa— D’er verst, naar eit Godmenne skjeplast. (Sdm.). Godtrnen er lett aa lura. Godvilje er betre en Gaavor. Golv. Eit rint Golv er lett aa sopa. Det som ligg i Golvet, det dett ikkje ned. Ein Golvskjemmar er alltid betre en ein Benkjerekkjar. .oosDcFius234— „ Ein Golvskidnar oe alti berre edle ein Benkjarekkar“. Von Sdm. „D’æ beire ein Golvslit eld’ ein Bcttkjcstt’ckkjclt. D. e. Eit som idelig vil shsle med noget, og som der- ved tilsnuzdser Gull-et, f. med Sfaaner, er altid l-edre end den, som kan vil ligge iBcenlen og strcek e sig I cer om Smaadrenge Gong (Gaang). Ein Gong lyt vera den fyrste Ein annan Gong er ein Skalk. Ein Gong er tilgivande. (om ut Forseelse1. Ein Gong er ingen Sedvane., „ Ein Gong er ingen Gong. iF. Ex. om Forf-s vanskelige At- beider). — „Ei Gong ce aldct“ f:d: saa sodt som aldrig), „tVEt
