Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/64

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


48 Golv — Gong Det gode er ikkje vyrdt, fyrr det vonde kjem. Det gode gjereſt, medan det vonde gjeng El. medan det hutdc gjcUg. NBg. (D. e. det gode lavet ſig til, medens det l)aarde endaa er i Gang; i ſelve Nyden ſorlOeredes en dedre Tid). Der ikkje alt godt, ſom etter Vilje gjeng. Naar ein heve det godt, vil ein hava det betre. D’er inkje ſo godt, ein ei kann leidaſt av di. Altfor godt er helder vondt. Det ſom er godt, er ſnart fagert nog. Godt nog er meſt det verſte. — llnderledes uvttykt: „Dce’ ſo gaar an, os næſt di veſte“. Vald. Jt— Ens— Good om-u8h i- ocver yu8Ilt. Tydfk: Der Gut-genug hat lein Lebtag nichts getangt. Det heiter allttd godt ſom er gjenget, og vondt ſom er atter fenget. (Ein vil helſt roſa det, ſom ein fyrr heve havt). D’er ikkje alt godt ſom gamalt er, og ikkje alt nyttugt ſom nytt er, [Godt Folk, ſ. Folk —— Gode Dagar, ſ. Dag]. Ein maa taka Goddagarne, medan ein fær deim. Godmaten er gløymd, —ſo ſnart han er gloypt. (o:ſlugt). Eit Godmenne kann og ſkjeplaſt. (—— Et fagtmodigtMcmtcfk-kan ogſaa ophi’ofes til Vrede). Det hedder ogiaa— D’er verſt, naar eit Godmenne ſkjeplaſt. (Sdm.). Godtrnen er lett aa lura. Godvilje er betre en Gaavor. Golv. Eit rint Golv er lett aa ſopa. Det ſom ligg i Golvet, det dett ikkje ned. Ein Golvſkjemmar er alltid betre en ein Benkjerekkjar. .oosDcFius234— „ Ein Golvſkidnar oe alti berre edle ein Benkjarekkar“. Von Sdm. „D’æ beire ein Golvſlit eld’ ein Bcttkjcſtt’ckkjclt. D. e. Eit ſom idelig vil ſhsle med noget, og ſom der- ved tilſnuzdſer Gull-et, f. med Sfaaner, er altid l-edre end den, ſom kan vil ligge iBcenlen og ſtrcek e ſig I cer om Smaadrenge Gong (Gaang). Ein Gong lyt vera den fyrſte Ein annan Gong er ein Skalk. Ein Gong er tilgivande. (om ut Forſeelſe1. Ein Gong er ingen Sedvane., „ Ein Gong er ingen Gong. iF. Ex. om Forf-s vanſkelige At- beider). — „Ei Gong ce aldct“ f:d: ſaa sodt ſom aldrig), „tVEt