Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/63

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


slcppu — god 47 Gleda treng .ikkje um nokon Rikdom. “ Me maa vel hava Gleda, um me ikkje kveda. gleppa. Det kann lett gleppa, ſom lenge var tenkt. Det kann gleppa fyre dei gløgge og. (Mandal). gletta. (o: glide„). D’er Skil paa gletta og detta. — D’er myket, ſom glett og ikkje dett. Glod. D’er liti Glod, ſom ein ikkje kann drenna ſeg paa. Gode Gløder kunna lenge liva. “ Glnp. Han er alltid god, ſom Glupen fyller. (vos DeFine 239 „Cliben“. Efter Leem’s Qvtegne1ſer„Glaupen“, korklatet med: Maven. Detimod hos B. Svv 1,1f’—3 „Den er god ſom Clng fylder, o: Sttuben, Halſen“). gløgg. Han fær vera gløgg, ſom aldri ſkal misſynaſt. Han er gløgg, ſom gjceter; han er gløggare ſom ſæter. (Efterſttaeberen er rnere vaapasſelig endBogteten). Sdm. gløymer Han gløymer ikkje, ſom hava ſkal. Det ein gløymer heime, det hngſar ein paa Vegen Der ein gløymer nokot, kjem ein ſnart atter. Det er ikkje gloymt, ſom er gøymt. D’er inkje ſo ſnart gløymt ſom velgjort. (Trondh.). gnaga’ Ein gnagar nokot av eit Bein, men ikkje av ein Stein. Gneiſte. Der ſom er ein Gneiſte, er nokot til aa kveikja -1ned. El. kann ſnart verda fleire. Ein liten Gneiſte kann gjera ein ſtor Eld. god; D’er lett aa vera god, naar det inkje —koſtar. D’er vandt vera god, naar ein inkje godt fær ſjaa. D’er ingen ſo god, han ei kann ſaa ein vond Tanke- D’er ingen for god til aa tena ſeg ſjolv. Det gode verd oſta gløymt, og det vonde goymt. Det gode kjem ikkje for ofta. —— D’er ikkje for myket, det ſom godt er. Det eine gode ſkjemmer ikkje det andre ut. Alle gode Ting era tri. D’:r godt, medan det gode varer. —El. D’er godt, me- dan godt er.