Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/5

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest


Ord ſom muligt og helſt i en ſaadan Form, at Ordene let kunne fæſte ſig i Hukommelſen og ved Leilighed efterſiges uden nogen Forandring. For en ſtor Deel betegne Ordene en Erfaring, ſom i ſig ſelv har kun liden Betydning, men derimod faar et ſtørre Værd ved at benyttes ſom en Lignelſe og altſaa anvendes i figurlig Betydning. Noget lignende er Tilfældet med endeel andre Ordſprog, ſom kun indeholde et Exempel, idet de bare nævne et af de mange Tilfælde, hvor en vis Regel gjælder, og ſaaledes kunne betyde meget mere, end der ligger i ſelve Ordene. Saadanne Ordſprog, ſom altſaa kunne have en dobbelt Betydning, ere naturligviis de fyndigſte og bekvemmeſte til at fæſte ſig i Hukommelſen. Imidlertid er der ogſaa mangfoldige andre, ſom udtale en Mening ligefrem og uden noget dobbelt Begreb, men ſom alligevel kunne være fyndige nok og vel ſkikkede til at vække Opmærkſomhed. Det er ellers at mærke, at da Ordſproget altid vil være kort og ſige meget med faa Ord, ſaa vil den Paaſtand, ſom det indeholder, ſtundom ſynes at være altfor driſtig, idet der ikke er taget Henſyn til, at der kan være Undtagelſer eller Tilfælde hvor Paaſtanden ikke gjælder. Man faar altſaa ikke vente, at Ordſproget altid ſkal indeholde en uomtviſtelig Sandhed eller en altid gjældende Regel; man vil tvertimod ſinde enkelte Exempler paa, at det ene Ordſprog netop modſiger det andet. Der har ogſaa været talt og ſkrevet om „onde Ordſprog“; men dette har dog ikke ſaa meget at betyde, da det ſom ofteſt ved nærmere Prøvelſe har viſt ſig, at de omhandlede Ordſprog havde været mistydede og anvendte paa noget, ſom de egentlig ikke ſigtede til. Og med alt dette vil man dog ſinde, at vore Ordſprog i Almindelighed indeholde Sandhed, og mangen Gang ogſaa en vigtig Sandhed, ſom det altid kan være nyttigt at paaminde ſig om.

Hvad der imidlertid gjør Ordſprogene ſaa vel ſkikkede til at fæſte ſig i Hukommelſen, er ikke deres Indhold alene,