Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/33

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest



Byren bidar ikkje paa Siglaren. — Byren bloes lika godt, um Siglaren ſøv elder vaker.
Det ſom er ein Manns Byr, er annan Manns Andror.
Maateleg Byr er beſt
Byrd. Ei liti Byrd verd i Lengdi tung.
D’er lett Byrd, ſom med Lyſt er bori.
Den ſom Byrdi ber, veit beſt kor tung ho er.
Den ſom tek Byrdi paa ſeg, fær bera henne.
byta. Der ſom er nokot til aa byta, er nokot til aa kyta. Vald. (Hvor noget ſkal fkiſtes, bliver gjerne noget at anke paa eller tviſte om).
Den ſom byter, ſkal taka ſidſte Luten. (Den ſom deler S1umpen, ſkal ikke vælge ſin egen Deel).
Naar alt er bytt, verd ingen ſnytt. (Tel.).
Byte. Det er godt Byte, ſom er til Bate paa baade Sidor. — El. Godt Byte ſom batar baadom. (Rbg.).
For mange Byte er til Lyte. — Med nytt Byte fylgjer nye Lyte.
Byte er gjort fyre Lyte. Valders. (Meningen er vel at maa vil ſkille ſig ved Tingen, fordi den har en Feil).
Bytta (y’). Den nye Bytta er alltid kvit. Trondh. Bytta gjeng ſo lenge til Brunnen, at ho brotnar. D’er ikkje aa undraſt, at Bytta lek, naar Botnen er laus El. —naar Botnen er or.
bæſa. D’er godt aa bæſa gamle Kyr; dei breſa ſeg ſjølve.
Ein ſkal ikkje bæſa uboren Kalv. Nhl. og fl. (Bæsa: ſætte paa Baas).
Bøn. Di ſtuttare Bøn, di ſtørre Aalvora.
Faa me ikkje vaar Bøn, ſo faa me nokot, ſom er betre.
Leide Bøner byrja med fagre Ord (Jf. Det vil gode Ord til ei laak Ærend).
bøta. D’er beſt aa bøta, fyrr Breſten verd ſtørre.
Det held ſo lenge bøtt ſom heilt. (Tel.).
Det verd inkje ſo vel bøtt, det ei var betre heilt.
bøygja. D’er betre aa bøygja ſeg en ſtøyta ſeg.
Ein fær bøygja Kviſten, medan han er ung.