Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/31

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


brøyta. D’er leidt aa brøyta, naar vel gjeng. (D’er vondt aa venda, naar alt gjeng vel).
Brøyting er ingi Bøting. (ɔ: Forandringer er ikke altid Forbedringer.)
Bu. Eit satigt Bu er betre en inkje. — Eiget Bu er alltid best. —Jf. Heim.
Litet Bu er lett aa bhta. (El. skista).
Det syner paa Buet, kvat Bonden er.
bu, v. Der ein bur, er ein bunden.
Han bur illa, som bur paa alle Stader.
Den som skal byggja og bu, kann missa baade Ukse og Ku. (De Fine 288, med Forklaring: „Den det noget har, mister og noget“).
Buhund. Det verd ikkje god Buhund av ein Vargunge. Trondh.
Buk. Ein stor Buk tarv stor Sluk. (Hall.).
Turfte ein ikkje Buken fylla, so kunde ein Baket sitt gylla. (Sætesd.) Dansk: Var ikke Bugs Fylde, da kunde maa sin Bag sorgylde. (B. Shv 1,12l).
Bukk. Ein kann sadla ein Bukk, til han verd so høg som ein Hest (Wilse).
Bakken veit, at han heve Horn.
Eldste Bakkarne hava hardaste Horni.
Ein skal ikkje taka Bakken etter Hornom. (Berg. — D’er ikkje beste Bukken, som heve høgste Horni.
Bumba. Han treng ei stor Bumba, som Livet or ein annan skal stunda. ɔ: Man behøver et stort Madskriin, hvis man skal oppebie en Mands Død, for at saae Bestillingen ester ham). Sdm. — S. nøyta. —
bunden. Den som er bunden, fær bida.
Han er bunden, som Barn skal bera.
D’er vondt fyrr ein bunden Hund aa bitast.
Bur. Det sit ingen Fugl so godt i Bur, at han ei sat helder ute.
D’er seint aa stengja Buret, naar Fuglen er slogen.
burte. Det er ikkje burte, som koma kann.