Side:Ivar Aasen - Norske Ordsprog.djvu/29

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest



Bot og Betring ſtend ſritt fyrr alle. — D’er ingen ſorbodet aa betra ſeg.
Botn. Paa berr Botn er ſeint aa ſpara.
Der ein ikkje naar Botn, fær ein anten ſymja elder ſøkka.
Brand. Ein einsleg Brand kann ikkje brenna. Oftere: Ein Brand kann ikkje brenna; ei Kjerring kann ikkje ſkjenna (= ſkjella).
Den eine Branden kveikjer den andre.
Gamle Brandar kunna brenna paa nytt.
branka. Den eine brankar, den andre bryt, og den tridje heve Staden. Hall. (F. Ex. om Redfkaber, ſom ødelægges ved at gaa fra den ene Haand til den anden). — Noget andet er ſølgende ſra Dalerne eller Jæderen: „Den fysſte braga, den andre bryd’e; den trea ette i Bogjæ flyd’e“. (om at bryde Iis).
Det brankaſt alt, ſom brukat verd. — Paa Sdm. „Dæ gjereſt alt ſo brukt vert’e“, ɔ: Alt ſom bliver brugt, vil med Tiden forſlides.
braſa. Det ſom ſnart braſar upp, det brenn ikkje lenge.
Braud. Ein fær ſøkja ſitt Braud, der det ſinnſt.
D’er betre turrt Braud en ingen Mat.
Misunnt Braud kann ogſo metta.
Nybakat Braud og nykirnat Smør, det gjeng ſom det aat ſeg upp ſjølv. (Lækker koſt er udrøi).
braad. D’er leidt vera braad, naar ein ikkje veit Raad.
D’er braad Barne-Hug. (S. Barn).
Braadfenge kann ſtundom vara lenge. (Berg). (Jf. Isl. Brádfengi vara sjaldan lengi).
Braadgjort Verk vil ikkje vara.
Braadrik verd langfatig. (Ogſaa Svenſk).
brenna. Det brenn ikkje alt, ſom ryk.
Naar det brenn i Veggen aat Grannen, ſkal ein agta ſitt eiget Hus.
Det vil litet til aa brenna ſeg paa, og myket til aa verma ſeg paa. (Hard.).
breſta. Det breſt ikkje alt, ſom knakar.
Ein liten Breſt kann lett verda ſtørre.