ende paa „a“ (f. Ex. Gamla Sinar lunna vera seiga). Denne Regel er derfor ikke her bleven gjennemfort. Det har altid forekommet mig, at man i Ordsprog (ligesom i Bers) maatte have Frihed til at benytte en og anden Dobbeltform eller tillade sig visse Undtagelser medens man derimod i andet Slags Skrift burde søge at gjennemføre de bedst begrundede Former efter en stadig Regel.
Rimeligviis vil der endnu findes adskillige gode Ordsprog, som hidtil ikke have været optegnede, saa at der altsaa med Tiden kan blive en større Samling. Og efter den nye Ordning, som her er indfort, vil det nu blive lettere at see, om et vist Ordsprog mangler, og at vide, hvor det skulde finde sin Plads.
Benyttede Samlinger, som her tildeels findes nævnte eller tilsigtede, ere folgende:
a) trykte.
Wilse’s Samling i Tillæggene til Spydebergs Beskrivelse. (1780).
DeFine’s Samling, i hans Beskrivelse over Stavanger Amt (1745), trykt i Nicolaysens Norske Magasin, 3die
Bind. (1869).
Tillæg til „Søgnir fraa Hallingdal“. (1868).
En Samling fra Selbu, af J. P. Sand, trykt i Segner fraa Bygdom, II. l872.
En Samling fra Valders, af H. Bergh, i Segner fraa Bygdom, IV. (1879).
h) utrykte
Optegnelser fra Valders, af A. Vang.
En Samling fra Stjørdalen, af Kirkesanger Bjorgum.
(Begge disse ogsaa benyttede ved forrige Udgave).
Efterladte Optegnelser af Præst og Professor Knud Leem,
† 1774. (Efter en Afskrift).
