vist Mærkeord eller Slagord, som kan tjene til at opstille i den alsabetiske Ordning idet man derved nogenledes kan antyde, hvad Ordsproget handler om. Denne Opstillingsmaade er i den senere Tid bleven meget benyttet i andre Lande, saasom i de nyere tydske Samlinger af Körte, Simrock og Binder, og ligesaa i et Par nylig udkomne meget store Værker, nemlig Wander’s tydske „Sprichwörter-Lexikon“ og Harrebomee’s hollandske „Spreekwoordenboek“. I den nye danske „Ordsprogskat“, af E. Mau, findes ogsaa en lignende Ordning, skjønt Udgiveren gjerne sammenstiller to eller flere Mærkeord, naar de have omtrent samme Betydning. Det er altsaa at sormode, at flere Samlinger senere ville blive ordnede efter samme Plan, og dette vil da have den Fordeel at det bliver lettere at sammenligne de sorskjellige Landes Forraad, da Ordsprogene i denne Ordning blive lettere at finde.
Denne Opstillingsmaade fandt jeg efterhaanden langt bekvemmere end den, som jeg fþr havde brugt, saa at jeg kun beklagede, at jeg ikke havde kommet til at indføre den i min forrige Udgave, da jeg derved kunde have sparet mig for meget Arbeide. Med denne Plan er man da fri for al vilkaarlig Sammenstilling under kunstige og udstuderede Overskrifter; man har kun at søge ester saadanne Ord, som findes i selve Ordsproget, og saa har man kun at agte paa den bogstavelige Betydning og ikke paa nogen figurlig Brug, da den sidste vistnok let vil udsindes uden nogen nærmere Paaviisning. Rigtignok kan der stundom blive Tvivl, om hvilket Ord der skal ansees som Mærkeord, da enkelte Ordsprog kunne have to eller tre Ord, hvis Vægt og Betoning er lige stor; dog kan dette ikke blive nogen synderlig stor Uleilighed. For en stor Deel er det nu et af de første Ord, som er taget til Mærkeord, og forøvrigt vil man vel neppe søge længe forgjæves efter at finde et vist Ordsprog, saafremt det virkelig er indført i Samlingen.
